Forstå nonverbal kommunikation - og nå dine mål
Størstedelen af al kommunikation er nonverbal. Netop derfor er gevinsten ved at være bevidst om mekanikken bag nonverbal kommunikation ikke til at tage fejl af.
I dette foredrag vil du lære at forstå de signaler, som vi ubevidst sender til hinanden.
Vores intentioner, følelser og opfattelse af omgivelserne afspejles tydeligt i vores kropsholdning, gang, siddestilling, mimik og gestikulation.
Alt dette spiller en afgørende rolle for bl.a. førstehåndsindtryk, relationsopbygning, forhandlinger og købelyst.
Foredraget henvender sig til alle, som ønsker at forbedre deres forhandlings- og kommunikationsevner samt optimere deres indflydelse og resultater.
Fokus er, hvordan du aflæser andre og selv anvender nonverbal kommunikation til at give positive førstehåndsindtryk, bygge stærke relationer og skabe resultater i professionelle sammenhænge.